Kajak

Alder: fra 15 år

Undervisere: Michael Støvring, Helene Sværke og Lene Hedegård

Antal deltagere: 16

Holdgebyr: 715,- til dækning af leje af kajak, pagaj, svømmevest og ekstra instruktører.

Vandet omkring Livø er fantastisk til havkajak. Smukt og udfordrende. Vi skal lege med kajakkerne, så alle bliver fortrolige og trygge med kajak og vand. Vi arbejder med forskellige roteknikker, styreteknikker, redningsteknikker og sikkerhed til vands.

Når alle er klar til det, og hvis vejret tillader det, vil vi ro rundt om Livø eller måske finde sæler ved reservaterne Livø Tap eller Blinderøn mellem Livø og Mors. Hvis du allerede har erfaring med havkajak, får du mulighed for at hjælpe de uerfarne og udvikle dig selv. Studiekredsen henvender sig til dig, der har lyst til at opleve og udfordre naturen til havs.

Du skal kunne svømme 600 meter, ikke lide af sygdomme, hvor du kan risikere at besvime og ikke være bange for at få hovedet under vand.

Vi har våddragter med, men ikke til alle, så har du selv en tør- el. våddragt, så tag den med. Der bliver sendt en vejledende pakkeliste ud til deltagerne umiddelbart før Livøferie starter.

kontakt: Michael Støvring tlf.  40134632 // michaelstovring@webspeed.dk