Alder: fra 10-16 år
Underviser: Gunvor Johansen
Antal deltagere: 12
På krea-holdet Ung Sommerkunst skal vi i år undersøge forskellige kunstneriske udtryksformer indenfor foto, tegning, akvarel og kuratering med fernisering. Dvs. vi lærer hvordan man udvælger værker og opsætter en flot udstilling.
Vi skal også arbejde i og sammen med naturen og omgivelserne på Livø og bruge hele øen som udtryksrum.
I skal arbejde med jeres kreativitet, og i løbet af ugen udvikle jeres egne udtryk med de kunstformer der bliver præsenteret. Vi slutter ugen af med en fernisering, der selvfølgelig skal kurateres af jer.
Holdet er for alle, der har lyst til at arbejde med egen kreativitet.
Praktisk:
Det er et krav, at man selv medbringer materialer (et overskueligt udvalg, der kan være i kufferten):
- 1 hårdt underlag i A3 størrelse
- Blyanter med forskellige hårdheder, viskelæder og blyantspidser
- A4 ark og A3 ark til skitsering ca. 50 af hver (vi tegner på begge sider)
- Akvarel papir i forskellige størrelser (A4 og nedefter) ca. 30 ark i alt.
- Akvarelfarve
- Pensler i forskellige størrelser og beholder til vand
- 1 taske, til transportering af materialer, når vi skal ud på tur.
- Smartphone rækker til fotoopgaverne, men har du et godt kamera, så tag det med. Evt. en tablet, blot for at få et større billede at se på.
Deltagerne vil modtage nærmere information i god tid inden feriens start.
Om Underviseren:
Gunvor har selv været på Livø hver sommer som barn og kender øen som sin egen bukselomme. Hun er uddannet designer og frisør og har været selvstændig med begge fag. For tiden er hun gang med at uddanne sig til folkeskolelærer med fagene dansk, billedkunst og håndværk/design.
Kontakt: gujo0307@gmail.com