Alder: fra 14 år
Underviser: Mette Kolding
Antal deltagere på holdet: 15
Styrke og Balance vil være temaet på Yogaholdet i sommerugen på Livø.
Styrke:
Vi vil bruge ugen på både at komme op i puls og bygge styrke op gennem yogaen. Dermed kan vi aflære kroppens vanebetingede kodning af, at højpuls-øvelser betyder ’stress’ i krop - og før eller senere i sindet. Her kommer vejrtrækningen ind i billedet, så hvis du trækker vejret kan du deltage! Målet er at blive i bedre form efter ugen ender, og der kan forventes lidt muskulær ømhed i ugens løb, men også masser af sjov og dejlig afspænding hver dag efter lidt sved på panden.
Mental styrke adresseres også altid i yoga, og opnås ved at udøve og forstå begrebet yoga som helhed, som jo er betydningen af ordet selv.
Balance: Når vi har vækket muskler og bindevæv er der mere grobund og basis for at stille kroppen til rådighed for balancerende øvelser. Som vanligt inviteres alle i gruppen til ’at blive på egen måtte’, altså ingen skelen til hvad de andre kan eller gør! Balance er at kunne skabe komplet fokus på åndedræt, egen energi i rum med gruppen.
Vi henter også balance fra yogafilosofiens yamaer og niyamaer, som vi vil gennemgå i løbet af ugen efter morgenpraksis og afspænding. Medbring en notesbog og en skriver til dette.
Skal man være smidig og yogaerfaren for at deltage? Nej. Holdet er åbent for alle niveauer. Man vil få noget forskelligt ud af ugen alt efter hvor og hvem man er. Der tilbydes i øvrigt altid 1-2 alternativer til de mere udfordrende øvelser, og hensyn tages til de forskellige erfaringsniveauer. Et eksempel: planke - knæ-planke - alle fire.
I år vil vi bruge udendørs-forholdene lidt mere. Medbring derfor udendørssko- og tøj til let løb/hurtig gang, samt noget til at bære din yogamåtte på kroppen. Det kan evt. være dit yogabælte.
De sædvanlige hjælpemidler, som du skal medbringe, da der ikke er brugerbetaling på dette hold:
1 yoga måtte, 2 yogablokke, 1 yogabælte, 1-2 faste tæpper og evt. lille fast aflang pude/ lille yoga pølle/ sidepude fra sofa, e.l.
Som altid glæder jeg mig til at møde dette års Livø yoga-hold, uge 30 og til at dele min viden om
og interesse for yoga-traditionen med jer alle.
E-mail eller sms mig, hvis du har spørgsmål angående deltagelse, udstyr, skader eller andet.
Mette Kolding
mette@mettekolding.com
mobil: 40854916