Alder: fra 0-99 år

Underviser:

Antal deltagere: Her er plads til alle

TILMELD HER


Barnevognsræs er Livøs ultimativt hyggeligste studiekreds. Den er for børn i alderen 0 3 år og de voksne der så heldige at få lov at tilbringe tid med dem på Livø. Her er der alt den fleksibilitet og frihed man har brug for, når feriedagene skal struktureres efter lure og måltider.

Vi mødes fast efter morgensang til en skøn omgang babyrytmik-bevægelse og leg. Derudover ser vi fra dag til dag, hvad der er lyst til og behov for på studiekredsen. Vi kan tage en tur til stranden, i skoven, eller blot trille barnevognene rundt i Livøs skønne natur.

Der er mulighed for, at jer med små børn kan finde hinanden på kryds og tværs – og jo flere der kan være fælles om at spise leverpostejs-hapsere, jo bedre.

Praktisk:
Hvis I har nogle baby/børneinstrumenter, der er til at have med i oppakningen, må I meget gerne tage dem med. Eksempelvis rasleæg og lign..

Medmindre det står ned i stænger, er det helt klart mest behageligt at være så meget ude som muligt på Livø, men vi vil have et rum i et hus som vores base.