Alder: Fra 12 år

Underviser: Aynora Carolina Tønder Johannsen

Antal deltagere: Uendelig

Holdgebyr: 20 kr. til print

TILMELD HER

Er du nysgerrig på hvordan sol, måne, stjerner og planeter påvirker dit liv?

Er du nysgerrig på din egen udvikling, dine potentialer og dit samspil med andre mennesker? Så har du muligheden for at komme på en studiekreds, der går i dybden med netop det!

Du vil få indsigt i astrologien, som et sprog man kan forstå sig selv, sine relationer og verden igennem. Du vil få en god forståelse af horoskopers opbygning, samt hvordan horoskoper kan bruges som et redskab til at opdage udviklingspotentialer, hos os selv og andre. Vi vil gå i dybden med solens og månens energier og placeringer.

På samme måde vil vi arbejde med planeterne: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Disse bliver også kaldet ”de personlige planeter”, da de bevæger sig i et nogenlunde hurtigt tempo rundt om solen, og derfor i høj grad påvirker vores personlige liv. Derfor vil jeg med det samme aflive ideen om, at ”vi er vores stjernetegn” – for alle de nævnte planeter, har faktisk lige stor betydning for vores personlighed og udvikling i livet.

Du vil i løbet af undervisningen, få muligheden for at arbejde med dit eget horoskop, og få væsentlige dele af det tydet. Kender du ikke dit præcise fødselstidspunkt, så er det stadig muligt at opstille et horoskop ud fra et cirka-tidspunkt. Med den undervisning I får her, vil det stadig være muligt at aflæse de placeringer vi skal arbejde med. Ønsker du at arbejde med astrologien, uden at inddrage dit eget horoskop, kan du sagtens deltage i denne studiekreds og få en masse brugbar viden og indsigter med hjem.

Alt, der har en begyndelse, har også et horoskop. Derfor vil vi i anledningen af LivøFeries jubilæum, også tage et kig på LivøFeries horoskop, og se hvad vi kan få ud af at tyde det.


Praktisk: 
Hvis du ønsker at arbejde med dit eget horoskop i undervisningen, bedes du ved tilmelding sende følgende oplysninger til min mail:

 Fødselsdato: dd.mm.åååå
 Byen, hvor du blev født
 Fødselstidspunkt – skriv hvis det er et cirka-tidspunkt

Medbring gerne notesbog eller lign. til undervisningen.

Om underviseren: 
Jeg er en trofast Livøgænger, og har regnet mig frem til, at mit første år på Livø var for 13 år siden! Her slog jeg mine folder som børnepasser, for både de mindre og større børn. Så fik jeg mine egne børn, og er nu så heldig, at min familie elsker Livø lige så højt som jeg gør, så vi ved godt hvad vi skal lave i uge 30.

Jeg er uddannet lærer, og kan snart også føje uddannet astrolog til CV’et. At skulle undervise i astrologi, falder mig derfor meget naturligt. Jeg har altid interesseret mig for universet, og den sammenhæng der måtte være mellem dét og det liv vi lever her på jorden. Den vilde tid vi lever i, har bragt mig tættere og tættere på astrologien.

Interessen er blevet til en forståelse og en dyb dedikation, til at oplyse mig selv og andre, gennem astrologiens meningsfulde sprog og redskaber.

Kontakt: 

Tlf.: 30 53 48 56 // Mail: aynoracarolina@gmail.com

Tøv ikke med at skrive/ringe til mig, hvis du har spørgsmål