Alder: Fra 13 år (fra 10 år ifølge med en kendt voksen)

Underviser: Monica Knutsson

Kan du lide at være kreativ og har du lyst til at lære at male med akvarel i de fantastisk omgivelser på Livø?

I denne uge har du mulighed for at afprøve, hvordan man med nogle forskellige akvarelteknikker kan indfange motiver på papir, fremstille et eller flere små malerier, og bruge små akvareller til postkort mm.

I Livøs smukke natur er der masser af motiver vi kan bruge. Der er hede, marker, gamle krogede træer, strand og enge, fugle og de sorte køer. Vi kan også male ved de karakteristiske hvide huse der er i Livø "by".

Vi trodser vejr og vind, begiver os ud, og lader lys, farver og stemninger trylle frem på papiret.
Alle kan deltage, uanset om man har prøvet akvarel tidligere, mindre børn gerne i følge med voksne.

Mindre udgifter til materialer til eget forbrug må påregnes.

Om mig:
Jeg har været deltager på LivøFerie i rigtig mange år.
Jeg er autodidakt maler og har været på mange male-kurser gennem årene.
Jeg laver også akrylbilleder og bruger meget af min fritid på at male.
For mig er det ikke kun når jeg har en pensel i hånden, at malekunsten fylder. Farver, skygger og motiver dukker op i omgivelserne og giver ideer til de næste billeder.

Jeg glæder mig til at bruge nogle kreative dage på den skønne ø i Limfjorden med nogle dejlige deltagere.

Instagram: monicasbilledkunst