Alder: fra 15 år

Vandet omkring Livø er fantastisk til havkajak. Smukt og udfordrende. Vi vil lege med kajakkerne, så alle bliver fortrolige og trygge med kajak og vand. Vi arbejder med forskellige roteknikker, styreteknikker og redningsteknikker.

Når alle er "klar" til det, og hvis vejret tillader det, vil vi ro rundt om Livø eller måske finde sæler ved reservaterne, Livø - Tap, eller Blinderøn mellem Livø og Mors. Hvis du allerede har erfaring med havkajak, får du mulighed for at hjælpe de uerfarne og udvikle dig selv. Studiekredsen henvender sig til dig, der har lyst til at opleve og udfordre naturen til havs.

Du skal kunne svømme 600 meter, ikke lide af sygdomme, hvor du kan risikere at besvime og ikke være bange for at få hovedet under vand.

Deltagerpris på 650 kr. for leje af kajak, pagaj og svømmevest. Vi har våddragter med, men ikke til alle, så har du selv en tør- el. våddragt, så tag den med. Der bliver sendt en vejledende pakkeliste ud til deltagerne umiddelbart før Livøferie starter.

Underviserne:  Rutinerede og erfarne havkajakinstruktører

Michael Støvring tlf. 40 13 46 32          Lene Hedegaard            Mette Højgård Bertelsen