
Uge 29 / 11.-18. juli TILMELD HER
Jubilæumsår - Livø skal boble af liv!
Vi har i år gjort alt hvad vi kunne for at sammensætte et varieret og spændende program til jer, hvor der gerne skulle være noget for enhver smag, interesse og aldersgruppe.
I år er det 50 år siden vi afholdt den første Livø Lejr, og det skal selvfølgelig fejres! så medbring gerne noget jubilæums-lir, udklædning el.l. så vi kan afholde en fed jubilæumsfejring og -fest!
Livøs Bedste Børnelejr
De seneste år har der været rigtig mange børn med på Livøferie i uge 29, og det er rigtig dejligt.
Vi forsøger at lave sjove og hyggelige aktiviteter for de 3-10 årige, hvor alle kan føle sig trygge og også finde en eller flere gode kammerater i gruppen, som de kan få det sjovt med i løbet af ugen.
Derfor opdeler vi først børnene i grupper, når vi ved hvor mange der kommer i år, så derfor tilmeldes alle børn den samme børnelejr i tilmeldingssystemet.
Hvis du som forældre har et ønske om at dit barn følges med bestemte andre børn, må du gerne skrive til os på forhånd.
Vi glæder os til en god uge sammen med jer!
De kærligste Livø-hilsner fra
Maja & Camilla
STUDIEKREDSE UGE 29
Fra 15 år
Tag med Livø Havkajak på eventyr i Limfjorden i det skønneste vand med leg, nydelse og udfordringer for alle. Dette er studiekredsen på vandet du ikke må snyde dig selv for!
Læs hele beskrivelsen
Fra 15 år
Denne studiekreds er for dem, der ønsker at udforske fotografiets verden. Vi tager ud for at opleve Livø gennem kameralinsen og dykker ned i både tekniske og kreative aspekter af fotografiet.
Læs hele beskrivelsen
Fra 10 år
På årets fantastiske, kreative malerhold omdanner vi bl.a. GENBRUGSGULD til spændende, unikke, sjove, elegante og finurlige kunstværker.
Læs hele beskrivelsen
Fra 15 år
På Snak & Æd skal vi hygge os med madlavning over bål og andre alternative madlavningsmuligheder udenfor, og vi skal også snakke/diskutere emner som både kan være politiske og etiske emner.
Læs hele beskrivelsen
Fra 12 år
Har du lyst til at prøve kræfter med at spille i et band sammen med andre unge i en uge? Så er Laderock-holdet lige noget for dig!
Læs hele beskrivelsen
Freya & Gorm sætter gang i "Leg og bevægelse: Et rum for krop og kreativitet" hvor du vil blive introduceret til forskellige lege, spil og danse gennem ugen, samtidig får du også mulighed for selv at finde på en leg, dans eller spil.
Læs hele beskrivelsen
Fra 13 år (fra 10 år ifølge med en kendt voksen)
Velkommen i Livøs kreative værksted, hvor vi har hovedvægt på naturlige materialer og genbrug! Her vil vi gerne invitere jer til et fælles popup-værksted, hvor vi kombinerer pileflet, et “forvandlingsværksted” for tekstiler med forskellige digitale samt analoge teknikker.
Læs hele beskrivelsen
Fra 16 år
Musik 16+ er Livøs fantastiske musikhold for de voksne! Vi skal spille en masse fed musik, nyt som gammelt, på både dansk og engelsk.
Læs hele beskrivelsen
Fra 15 år
’SKRIV DIG FRI’ er for dig, som er nysgerrig på at læse og skrive i fællesskab med andre. Vi skal kombinere læsning af udvalgte tekster, samtale omkring tolkning af teksterne og kreative skriveøvelser, hvor du som deltager skriver i skyggen – eller lyset - af en forfatters ord.
Læs hele beskrivelsen
Fra 16 år (13 år iflg m. voksen)
På dette hold dykker vi ned i små og store eventyr gennem brætspil. Vi kommer til at hygge med at lære forskellige spil at kende, både de simple, hurtige spil og de lidt mere komplicerede men mindst lige så sjove brætspil.
Læs hele beskrivelsen
Fra 0 år
Livø er også for jer med helt små børn. Holdet er mest for førskolebørn, som er for små til at være i børnelejr, og deres voksne/dem omkring dem, der har lyst til at være med i vores lille nærværslomme.
Læs hele beskrivelsen
Fra 3-10 år
I Livøs bedste børnelejr garanterer vi en tryg uge fyldt med sjov og ballade, mens de voksne er i studiekreds. Så kan du godt allerede nu glæde dig! I løbet af ugen skal vi udforske Livøs natur, fange krabber, bygge huler, lave bål, male på sten og meget andet.
Læs hele beskrivelsen