Foto: Henning Olsen
Alder: Fra 10 år
Undervisere: Bertram Skyum Kjær og Johannes Nibe
Antal deltagere: 20
Livø-dysten er boldspil og bevægelse i skøn natur!
Vi vil hermed invitere til en fantastisk spændende uge med en masse bevægelse og udendørs aktiviteter. Vi skal arbejde på vores motoriske færdigheder og teamwork, mens vi udforsker forskellige boldspil og andre sjove lege. Så hvis du er en aktiv person med krudt i rumpen og har lyst til at hygge med motion, så er dette studiekredsen for dig!
Vi glæder os super meget til at komme i gang og have det sjovt sammen!
Om Underviserne:
Bertram:
Jeg er en 24 årig lærerstuderende med en masse erfaring inden for boldspil. Jeg spiller fodbold i min fritid, og har tidligere erfaring som fodboldtræner og har flere gange optrådt som fodboldskoletræner i min barndomsklub.
Johannes:
Jeg er 23 år gammel, og ligesom Bertram er jeg lærerstuderende i Aalborg. Jeg kommer oprindeligt fra Holbæk på Sjælland, hvor jeg i mange år har spillet fodbold og tennis. I sidstnævnte sport har jeg været træner i omkring 6 år, og har været med til at facilitere sommerlejre af 4 forskellige omgange. Derudover har jeg arbejdet som lærervikar i 3 år, hvor det selvfølgelig har været en stor del af min hverdag at danne bånd til børn og unge.