Alder: fra 12 år (10 år i følge med velkendt voksen)
Underviser: Morten Thor Rasmussen
Antal deltagere: Der er plads til alle, der har lyst
Holdgebyr: 100,-
På dette hold dykker vi ned i små og store eventyr gennem brætspil. Vi kommer til at hygge med at lære forskellige spil at kende, både de simple, hurtige spil og de lidt mere komplicerede, men mindst lige så sjove brætspil.
Der findes mange forskellige genre af brætspil. Der vil både være nogle spil for de garvede spillere og for helt nybegyndere. Har man selv et brætspil man er vild med, er man meget velkommen til at tage det med.
Der lægges op til at vi har pauser imellem spillene, hvor vi er fysisk aktive fx med en løbetur eller en tur på fodboldbanen.
Der vil, afhængig af interesse tilbydes spilteoretiske oplæg og debat baseret på deltagernes interesser mindst to dage om ugen af ca. halvanden times varighed. Dog prioriteres det, at de unge har mulighed for at spille det meste af tiden i studiekredsen.
Hvis du har konkrete ønsker til indholdet på holdet, eller lyst til selv at medbringe et spil så send en mail til mortthor@gmail.com
Vi ses på Livø til en uge med brætspil på kryds og tværs.
Om underviseren:
Jeg hedder Thor Rasmussen og har har haft brætspilsstudiekreds på Livø 2 gange tidligere. Nu er jeg tilbage efter et års pause. Jeg har i 7 år arbejdet professionelt med brætspil på Dice 'n Drinks i Aalborg hvor jeg passer en café samtidig med at jeg pitcher brætspil til mine gæster. Jeg er specialist i at vælge det rigtige spil til dig og jeg har en meget bred brætspilsviden. Samtidig er jeg læreruddannet. Min holdning er at ingen spil er for simple, og ingen spil er for komplekse.
Mine personlige favoritgenrer er inden for brætspil er Worker placement, Deckbuilding og co-op.