Generelt om børneaktiviteter på Livø - imens de voksne er i studiekredse:
De seneste år har der været rigtig mange børn med på Livøferie i uge 30, det er rigtig dejligt. Vi forsøger at lave aktiviteter og grupper for børnene, så alle kan føle sig trygge og også finde en eller flere gode kammerater i gruppen, som de kan få det sjovt med i løbet af ugen. Derfor opdeler vi først børnene i grupper, når vi ved hvor mange der kommer i år. Nogle år har vi derfor også flere børnegrupper fx en for de 3-4 årige og en for de 5-6 årige , en for de 7-9 ..osv. I tilmeldingssystemet tilmelder du dit barn børnelejr efter barnets alder, og hvis du som forældre har et ønske om at dit barn følges med bestemte andre børn må du gerne skrive til os på forhånd anne@vikasku.dk
Og ellers snakker vi om det, når vi mødes på Livø.
Børnelejr 6-10 år
Eventyr i troldeskoven, snobrødsbagning ved bålet og krabbefangst på havnen. Kan du godt lide sjov og ballade, men også hygge og fællesskab? Så kan du godt allerede nu glæde dig til årets børnelejr!
I den store børnelejr skal vi lege en masse sjove og spændende lege, bygge hemmelige huler og meget, meget andet.. Alle kan være med og vigtigst af alt vil ugen handle om at lære hinanden at kende og finde nye venner.
Inden ugen starter, vil du modtage et brev fra os, hvor der står lidt mere om, hvad vi skal lave, og hvad I skal have med.
Vi glæder os til en skøn, sjov, kreativ, fantasifuld og eventyrlig uge med jer.
Mange hilsner fra børnepasserne