Alder: fra 14 år

Kurset begynder med introduktion til mosaik-kunsten inkl. materialer, værktøj og fremgangsmåder.

Derefter kan du vælge at arbejde på forskellige baser: Et rundt fad (30cm), en krydsfinerplade (A4) eller flamingo (til mindre skulptur). Du kan også selv medbringe base.

Jeg medbringer basematerialer og glasmosaiksten i mange forskellige nuancer, så der er utallige muligheder for, at du kan udtrykke dig dekorativt, figurativt og abstrakt og få noget godt med hjem.

Glasmosaiktang kan lånes eller købes hos mig. (Pris: 220 kr.)

Fast materialepris på 150 kr. dækker glasmosaiksten, klæb, lim og fuge. Basematerialer købes af mig på stedet.  (Ca. 50 kr. pr. stk.)

Underviser, Inge Bøgel Lassen: Min begejstring for mosaik begyndte i Italien for over 15 år siden. Jeg er i hovedsagen selvlært – med flere kurser hos italienske mosaikkunstnere. Jeg arbejder med diverse materialer såsom smalti, marmor, glasmosaiksten, fliser, porcelæn m.m. og har afprøvet mange forskellige teknikker og udtryksformer. Jeg har udstillet forskellige steder og lavet udsmykningsarbejder på bestilling, ligesom jeg underviser i mosaik på aftenskolekurser i Aalborg. (se evt. fb: Mosaikkunst Inge Bøgel Lassen)

Max antal deltagere: 12

Se mere i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=DDv1rusMNig