Aldersangivelse Fra 14 år til udødelig

PoN brætspilEr mennesker de eneste der skal træffe fremtidens beslutninger? Ikke i Politics of Nature (PoN)!

På samme måde som en fisk næppe tænker over eksistensen af vand før den ligger på land, er vi som borgere tilbøjelige til at se vores politiske system som naturgivent.

PoN inviterer en studiekreds og spillere ind til aktiv leg med en ny verdensforståelse, hvor mennesker er politisk sidestillet med alle andre eksistenser.

Vi har brugt de forgangne tre år på at udvikle en ny metode for politisk inddragelse og beslutningstagen ved at operationalisere den franske filosof Bruno Latours gentænkning af gængse demokratiske pro­cesser. Det er blevet til et tilgængeligt undervisningsformat i form af brætspil. Spillerne bliv­er ambassadører for alle de stemmer (aktører) der berøres af et emne og får tildelt særlige egenskaber (skill sets) som er nødvendige for at nå et nyt sted hen.

Hver dag vil vi komme med korte filosofiske oplæg der introducerer tankegangen i PoN og bygger på, så I, når ugen er omme, kan blive møgirriterende for jeres netværk derhjemme der gerne bare vil fortsætte som de plejer. I samarbejde med arrangørerne udvælger vi dags-temaer der vil gå i dybden med en udfordring der relaterer sig til Livø og vil hænge sammen med de næste dages temaer.

Studiegruppen skal forberede sig på at få én på den politiske oplever, og være klar på dialog og refleksion. Sidst men ikke mindst, intet er givet på forhånd, spillets udfoldelse skabes af jer! 

Undervisere

Jakob Raffn er PhD fra Århus Universitet (dimitteret 2020). Her har han udviklet på PoN og beskrevet dets potentiale bl.a. omkring fordeling af vandressourcer i Stellenbosch, Sydafrika mellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører

Frederik Lassen har en kandidat fra IT Universitet, og har rejst med PoN i Brasilien og Holland hvor spillet er blevet forenet med virtuelle og spirituelle miljøer.

Sammen har Jakob & Frederik været venner i snart 20 år og de har undervist med PoN på workshops og festivaler i ind- og udland.

Kontaktoplysninger:

Jakob Raffn:                        jakob.raffn@politicsofnature.org            Mobil 60135257

Frederik Lassen:                  frederik.lassen@politicsofnature.org      Mobil 2722902960135257

Max deltagerantal på holdet - 24 deltagere