Alder: Fra 14 år

Underviser: Jonas Borg Kristiansen

Holdgebyr: 150,- til leje af udstyr

Rytmisk sammenspil handler for mig mere om, at få sidemanden til at lyde godt end at kappes om publikums opmærksomhed. Derfor vil vi på årets Livø musikhold arbejde med at lytte til hinanden og locke ind i hinandens groove for derigennem at opnå nogle forhåbentlig formidable kollektive musikalske oplevelser som vi kan dele med resten af lejren til et brag af en afslutningskoncert.

Vi skal arbejde med forskellige genrer indenfor den rytmiske musik, så hvis du har åbne ører og et åbent sind, så vil musikholdet i uge 30 være lige noget for dig.

Sammenspilserfaring er en fordel, men ikke et must. Skriv gerne dit foretrukne instrument på tilmeldingen, samt om du er nybegynder, erfaren rock-rotte eller noget derimellem.

Underviser Jonas Borg Kristiansen er konservatorieuddannet musiker og musiklærer samt multiinstrumentalist, lydnørd og musikentusiast med en meget bred musikalsk smag. Vender med store forventninger og gensynsglæde tilbage til Livø efter en del års pause.

Kontakt: JOK@vikasku.dk