Onsdag d. 1. juni stemte Danmark JA til ophævelser af Forsvarsforbeholdet.

I en samtale mellem tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen og forfatter Bjarke Møller belyses EU´s forsvarssamarbejde, og hvorfor EU og Danmark har brug for Danmarks fulde deltagelse. Hvilken betydning har samarbejdet mellem EU-landene for vores fælles sikkerhed og forsvar, hvordan forsvares frihed, demokrati og social retfærdighed gennem europæisk forsvarssamarbejde, og hvilke historiske og nutidige konsekvenser har det danske forbehold. 

Holger K. Nielsen var arkitekten bag de danske EU-forbehold. I dag går han ind for at afskaffe dem. Tiden er en anden, som han siger.

Europæiske forsvarsaktiviteter bygger på europæiske værdier. Forsvarssamarbejdet har indtil nu været fredsbevarende, og det skal det også være i fremtiden. Det er ærgerligt at Danmark ikke har kunnet deltage i mange tidligere indsatser. Det gælder f.eks.:

  • Fredsbevarende missioner i Bosnien-Hercegovina efter Balkan-krigene
  • Minerydning efter afrikanske borgerkrige
  • Uddannelse af politifolk og jurister i Afghanistan
  • Beskyttelse af flygtninge fra krisen i Darfur, Sudan

Ruslands angreb på Ukraine har vist, hvor hurtigt en fredelig verden kan smuldre mellem hænderne på os. Men den russiske invasion betyder ikke så meget i forhold til et ’ja’ eller ’nej’ til forsvarsforbeholdet. For her er det NATO, der er ’den store spiller’.

”Men når det er sagt, så er det også væsentligt at få en samlet front på forsvarspolitikken op at stå over for det stigende imperialistiske pres fra Rusland. Og der må Danmark bidrage endnu mere ved at deltage i forsvarsdimensionen”

Holger K Nielsen

 

Arrangeret af :

Arrangementerne har modtaget støtte fra:

For yderligere information kontakt SFOF-formand Dorte Nørbo på telefon: 28 96 28 08