Lyngby-Taarbæk

Den 4. august 2021

Efterår 2021

Alle arrangementer er åbne for offentligheden og annonceres offentligt.

Kursus i krop sind og velvære:

 Tai-Chi-kursus

Tai Chi er en idrætsform, som er udviklet i Kina for at fremme folkesundheden. Thai Chi har kampsports-teknikker i sig og er motorisk krævende, men kan udøves af alle i alle aldre.

Kurset henvender sig til nybegyndere og undervisningen tilpasses deltagerne på holdet, så alle får mest mulig brugbar lærdom ud af undervisningen.
Tid: Tirsdage og torsdage, hver gang kl. 16-18.  Start: 3. august 2021. Slut: 14. oktober 2021, i alt 20 gange,
Sted:
Boksehallen på Stadion

Instruktør: Michael Kure Tholander, Lyngby-Taarbæk

Pris: 375 kr. pr. person

Tilmelding: dorete@outlook.dk.

4 foredrag og tysk sprogkursus over 10 gange:

Tysk om tirsdagen: Geschichte und Perspektiven.
Dette kursus skal ses i lyset af det tyske Bundestagswahl den 26. september 2021. Vi danskere gider ikke at lære tysk og tror, at vi i fremtiden stadig kan nøjes med engelsk. Der er derfor begrænset og overfladisk viden om vores betydningsfulde nabo mod syd. Selv om Berlin er et af danskernes foretrukne rejsemål, ved mange stadig forbløffende lidt om tysk historie og kultur og ikke mindst politik, hvor sker mange spændende ting omkring bæredygtighed og på den venstreorienterede scene i Tyskland, i talt med at Tyskland efter Brexit fremstår mere og mere som en betydningsfuld og økonomisk stærk nation i Europa og EU.
Dette forløb med en foredragsrække og et sprogkursus har derfor til formål at forbedre kendskabet til Tysklands politik, sprog, historie og kultur.  

Målgruppen er personer. som gerne vil vide mere om Tyskland og måske lære lidt om det tyske sprog. Man kan melde sig separat til tyskkurset og/eller de foredrag, som har ens interesse.   

  1. Foredrag:

Halvdansk og halvtysk: Et anderledes foredrag om grænseområder og migration

Oplægsholder:   Ph.d. René Karpantchoff, Sønderborg Museum

Tid:  Tirsdag den 24. august, kl: 19:00 – 21:00.

Sted: Frivilligcentret. Rustenborgvej 2A, 2800 Lyngby

  1. Foredrag:

Det venstreorienterede og det grønne Tyskland – styrker og svagheder op til Bundestagswahl.

Oplægsholder:  Philipp Cerny,

Tid:  Mandag den 13. september, kl. 19 -21:

Sted: Frivilligcentret. Rustenborgvej 2A, 2800 Lyngby

  1. foredrag:

Bundestagswahl 2021 med fokus på partiet De grønne  Oplægsholder:  Dr. Phil. Carl Christian Lammers
Tid: Tirsdag den 21. september, kl. 19 - 21

Sted: Frivilligcentret. Rustenborgvej 2A, 2800 Lyngby

  1. foredrag; : Ossi und Wessi - Sind Sie noch da?

Oplægsholder:  Niels Kjeld Thorsen
Tid: Tirsdag den 4. oktober, kl. 19 - 21

Pris: Alle 4 foredrag: 480 kr.  1 foredrag: 150 kr

Tilmelding: dorete@outlook.dk.

Tysk for beg. Niv.A1:
10 sproggange

Kurset  henvender sig til  nybegyndere. Der lægges vægt på emner inden for den grønne linie, således, at sprogundervisningen hænger sammen med  indholdet  i foredragsrækken.

Tid:  Onsdage, kl. 10.00 – 12.00.

Start:  8.9. 15.9.  22. 9.  29.9. 6.10. 13.10. 27.10. 3.11. 10.11. Slut: 17.11.

Underviser:  cand.scient. Bjarne Rye Nielsen 

Sted:  Frivilligcentret, Rustenborgvej 2A, 2800 Lyngby

Pris: 20 lektioner á 45 min: 1485 kr. pr. person. 

Tilmelding: dorete@outlook.dk.
Mere om foredragsrækken:
Tyskland i et historisk helikopterperspektiv: Tyskland som samlet nation er, til overraskelse for mange, en nyere opfindelse. Derimod er der et stort tysksproget område i Europa, som fra middelalderen og frem har præget store dele af Europa.
Tyskland efter 1945Historien efter kapitulationen i 1945 er almindelig kendt. Derimod er de to tysklandes historie (BRD og DDR) ikke særlig godt beskrevet og kendt i Danmark.
Hvordan indrettede man de to meget forskellige tysklande og hvilken indflydelse fik det for den senere genforening?
Nyere tysk historie: Den nyere tyske historie er kendetegnet ved Sovjetunionens sammenbrud, murens fald, genforening og oprettelse af nye Bundeslande i det tidligere DDR.
Hvordan indrettede man Tyskland efter genforeningen og hvilke komplikationer var der ved at forene så ideologisk forskellige lande som DDR og BRD?
Det Grønne Tyskland:
Efter Brexit og Corona er Europa forandret og Tysklands rolle i EU er blevet større. Hvilken position har venstrefløjen i den udvikling? Og hvordan er styrkeforholdet op til Bunderstagswahl, hvor Tyskland som en stabiliserende faktor, som kan forene et splittet Europa hvor nationalisme og højredrejning er på fremmarch?

Mere om tysk sprogkursus
Hvorfor lære tysk? Det overrasker mange, at der i Europa er ca. 100 mio. som taler tysk. Til sammenligning er der kun ca. 65 mio. der taler engelsk. Heraf bor de fleste ikke længere i EU. Tyskland er med 85 mio. indbyggere Vesteuropas største land og Danmarks vigtigste eksportmarked. Desuden byder det tysksprogede område (Tyskland, Østrig og Schweiz) på spændende historie og kultur samt flotte landskaber. Desuden er der flere spændende storbyer (Berlin. Hamburg, München, Wien og Køln).
Hvad lærer du? Du introduceres i det tyske sprog, så du kan bruge sproget, når du møder tysktalende, enten på din rejse eller i Danmark.
Undervisningen er opdelt i emner, der hænger sammen med foredragene. Det kan f.eks. være Tysklands historie
Tysklands opbygning – geografi og forskelle mellem syd og nord.
Hverdagen i Tyskland – forskelle mellem øst og vest, Arbejde, fritid, bolig, sociale forhold.
Det tysksprogede område og de tysktalende landes kultur, samfund og på interessante rejsemål.
Familie, hotelophold, restaurantbesøg, indkøb og meget mere.
Kursusansvarlige og undervisere: Bjarne Rye Nielsen, cand. scent med Claudia Heim, tyskfødt, bosiddende i Danmark, som konsulent.

 Foredrag om Rusland:

Putin elsker Rusland – elsker Rusland Putin?

Den aktuelle historie i Rusland handler om, hvad, der skal ske efter Putin, hvor længe han holder og om hvor stor utilfredsheden er, set i lyset af en konkret beskrivelse af politiske og sociale forhold, økonomisk udvikling.

Oplægsholder: Idéhistoriker, journalist, forfatter Jens Jørgen Nielsen.
Tid: Mandag den 25. oktober 2021, kl. 19.00 - 21.00:
Sted: Frivilligcentret, Rustenborgvej 2A, 2800 Lyngby

Pris:  95 kr. pr. deltager (incl. kaffe).

Tilmelding: dorete@outlook.dk.

Foredragsrække tre tirsdag eftermiddage:

Rød, kvinde, kunstner eller kunstner, kvinde, rød?

Livsdilemmaer for kvindelige kunstnere mellem 1880-1980.

Foredragsrækken handler om kvindelige kunstnere fra det moderne gennembrud i 1880’erne, hvor man oplevede en hidtil uset vækst i antallet af kvinder, der ønskede sig en professionel kunstnerisk karriere på lige fod med mændene, og de næste 100 år frem, hvor der skete en enorm udvikling i de kvindelige kunstneres kunst og status. Historien om de kvindelige kunstnere 1880-1980 er ligeledes en historie om kvindernes sociale, seksuelle og politiske frigørelse. Foredragene kommer omkring både kendte og mindre kendte kvindelige kunstnere fra Danmark og udlandet. 

Oplægsholder: kunsthistoriker Tea Mairey

Tid: Onsdagene 17. nov. 24. nov. og 1. dec. 2021, hver gang kl. 16. 00 -18.00

Sted: Frivilligcentret, Rustenborgvej 2A, 2800 Lyngby

Pris: 390 kr. for alle 3 foredrag.

Tilmelding: dorete@outlook.dk.