foto

LivøFerie

Tak for dejlige uger på Livø!
Tjek vores facebook og se billederne!

foto

Vær med!

Bliv støttemedlem af SFOF
Medlemstilbud

foto

What do you have in your taske today?

Hent Edutainmentkataloget eller lån "Edutainment kufferten" med ideer til anderledes arrangementer.

Running Klimaintro

For anden gang har SFOF afholdt et Running Intro arrangement for nye medlemmer af SF. Første Running Intro blev afholdt i august 2008, hvor deltagerne fik en generel indsigt i, hvad SF aktuelt beskæftigede sig med på såvel landsplan som på lokalt plan. I forbindelse med dette års Running Intro lå fokus på SFOF's årstema klima.

RunKlimaIntro_velkomst_018
Velkommen til SFOF's univers, vi er ....  Hvem er du?


Forårssolen bragede ned i baggården på Blegdamsvej 24A, hvor SFOF hører til, og 20 forventningsfulde SF-medlemmer var klar til dagens tour de klima. SFOFs formand Rebekka Knudsen bød velkommen og lod sektpropperne springe blandt spirende græs og nyudsprungne træer.

Efter en utraditionel præsentation af deltagerne var det tid til at tage fat på dagens emner.

Cevea

Peter Westermann fra Cevea var dagens første oplægsholder og gav et godt indblik i, hvad centrum-venstre tænketanken 'Cevea', arbejder med. Peter fortalte om baggrunden for oprettelsen af tænketanken, om mediernes, politikernes og den neo-liberale tænketank Cepos' respons.

Herefter fik deltagerne skilte til at hænge bag på cyklerne med SF-logoer og statement som 'grøn udstødning', 'partikelfiltre på biler', 'betalingsringe om større byer', 'bilfri søndage', 'tag cyklen, lad bilen stå', 'aktivt mod partikelforurening' m.m.


RunKlimaIntro_GroenUdstoedning_050
Grøn udstødning - aktivt mod global opvarmning

Christiansborg

Videre gik turen på to hjul til Christiansborg, hvor medlem af folketinget for SF, Anne Grete Holmsgaard, viste rundt i folketingssalen og fortalte om de aktuelle klima-problematikker, som SF i øjeblikket arbejder med. Trods et højt tempo var der mulighed for at spørge ind til specifikke emner, og der blev debatteret ivrigt.

 

Rådhuset

Fra Christiansborg gik turen til Rådhuset, hvor Børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, fra SF bød på forfriskninger og indblik i arbejdet med klima-politikken i Københavns kommune. Også her var der lejlighed til at diskutere konkrete tiltag i forlængelse af Bo Asmus' oplæg.

 

Carlsberg - Danmarks første CO2-neutrale bydel

Sidste stop på turen var Carlsberg, hvor Frederik Bjørndal fra Carlsberg Ejendomme fortalte om Carlsbergs nye bydel, der bliver Danmarks første CO2-neutrale bydel. Derudover fik deltagerne en rundvisning i nogle af de historiske bygninger.

 

Suppe og bæredygtighed

Godt sultne efter den interessante site seeing i det københavnske vendte vi tilbage til Blegdamsvej, hvor Nikolaj fra spisestedet Soupanatural serverede de lækreste økologiske supper og smoothies og fortalte om, hvordan Soupanatural arbejder med økologi, genbrug, bæredygtighed, personalepolitik og social engagement.

I forlængelse af spisningen skrev deltagerne ros og ris til dagens arrangement ned. - Og de var glade!!! De havde fået et sjovt og anderledes indblik i SF's arbejde og i, hvordan København udvikler sig i retning af et bedre miljø og et større fokus på klima og bæredygtighed. De havde fået lejlighed til at møde andre SFere og havde fået inspiration til mere lokale events.

 

Det oplevede Running KlimaIntro-deltagerne

 

Stop 1: Velkomst ved formand Rebekka Knudsen i SFOFs grønne gård

  • Alternativ præsentation: Hvem er du? Hvem er vi?
  • En fortælling om Cevea - et nødvendigt modspil til Cepos

Stop 2: Cykeltur til Christiansborg og Anne Grete Holmsgaard

Stop 3: Rådhuset - Bo Asmus Kjeldgaard om Københavns miljø-resultater

Stop 4: Op ad Valby Bakke til Carlsberg

  • oplæg om byens kommende nye bydel og ud i terrænent

Stop 5: Retur til SFOF ad den grønne cykelsti

  • Historien om et anderledes madsted på Nørrebro
  • Aftensmad og livlig debat
  • Evaluering af dagen



SFOF arrangerer Running Intro. Vil du være med til at arrangere Running Intro næste gang? Send en mail til sfof@sfof.dk.

RunKlimaIntro_HvemErDU_019 RunKlimaIntro_HvemErVi_030 RunKlimaIntro_Cevea_034
Præsentation - jeg hedder - hvem er du? Bryd-barrieren-bingo - en hård nød at knække. Konklusion: hvem er vi (ikke) Peter Westermann: Cevea tager tidens aktuelle emner op til debat
RunKlimaIntro_CeveasVision_035 RunKlimaIntro_PaaCykelTilBorgen_038 RunKlimaIntro_iTinget_044
Cevea er et nødvendigt modspil til Cepos - bliv aktivist! På cykel til Borgen Anna Grete Holmsgaard: SF arbejder for miljøet - der er meget du selv kan gøre.
RunKlimaIntro_PaaRaadhuset_053 RunKlimaIntro_TilCarlsberg_055 RunKlimaIntro_CarlsbergsPlaner_058
Bo Asmus Kjeldgaard: SF har sat sit præg på miljøpolitikken i Københavns Kommune Op ad bakken til Elefantporten på Carlsberg Carlsbergs planer for den nye bydel - der er stadig debat om miljødelen
RunKlimaIntro-SeTerraenet_060 RunKlimaIntro_DetGamleBryghus_063 RunKlimaIntro_SoupaNatural_067
Ud i terrænet - på vej til det kommende torv i bydelen Det gamle bryghus - arkitekturen og en af kedlerne bevares. Hvad kan rummet anvendes til? Nicolaj fra SoupaNatural fortæller om sin alternative økologiske suppebar på Nørrebro

20. juni 2009, Administrator

Blegdamsvej 24 A, 2200 København N, tlf. 35 35 84 64, e-mail: sfof@sfof.dk