Debataften i Odense: Hvad er socialisme
Oplæg og debataften i SFOF onsdag den 19. maj klokken
19.00 i SF-Odenses lokaler, Kongensgade 70 (indgang fra
Dronningensgade)
Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten bekender sig til
socialismen. Rigtig mange er altså medlemmer af eller stemmer på
socialistiske partier. Men hvad forstår vi overhovedet ved dette
udtryk i dag?
SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund) inviterer til oplæg og
diskussion om et ord der åbenbart er så centralt, at det fortjener
en plads i vores navn - men som vi derudover måske ikke tænker så
meget på til hverdag.
Kasper Sørensen fra SF-Odense vil holde oplæg og igangsætte en
debat. Der vil blive lagt vægt på deltagelse og dialog - det er
både det sjoveste og det vi alle bliver klogest af.
Det er ikke en marxistisk studiekreds efter 70'er-forbillede
forbeholdt såkaldt "intellektuelle". Alle kan være med. Så kom og
vær med til en hyggelig aften, hvor vi vil diskutere et ord, der
forhåbentlig også i det 21. århundrede kan give folk en optimistisk
tro på fremtiden.
11. maj 2010, Administrator