Hvis man vil skabe udvikling i et landområde kan man øge den konventionelle landbrugsproduktion, det skaber ikke mange nye jobs og belaster miljøet. Man kan gå alternative veje og i stedet udvide landbruget med nye aktiviteter som turisme og skabe kombinationer af landskab, natur og landbrug eller forbedre kvaliteten af kæden mellem producent og forbruger, og man kan forbedre og specialisere produkterne ved at dyrke lokale specialiteter, produkter af høj kvalitet, økologiske produkter eller andre specialiteter.

Dette var hovedindholdet af et besøg i Belgien, som en gruppe fra SFOF Djursland i maj deltog i som led i et projekt om, hvordan man kan skabe udvikling i et landområde, projektet er et såkaldt Grundtvig partnerskab og er støttet af EU.

Det var en utrolig god studietur, hvor vi havde lejlighed til stifte bekendtskab til mange forskellige måder, at skabe en grøn og bæredygtig udvikling. Vi var i kommunen Heuvelland, som betyder "Bakkeland" i det sydvestlige hjørne af Belgien mod grænsen til Frankrig, sammenlignet med resten af det flade Belgien er det landskabeligt bakket og smuk område. Heuvelland er en kommune med ca 8000 indbyggere, der er 8 landsbyer, 300 landbrug og 2 hovederhverv: landbrug og turisme. Ifølge deres planlov må landbyerne ikke vokse for at bevare naturen. Det begrænser udviklingen og desuden er skattegrundlaget lavt.

Området var krigsskueplads under 1. verdenskrig. Der er adskillige minder fra den frygtelige krig: Bayernwald er krigen set med tyske øjne med rekonstruktion af 300 meter skyttegrave og 4 bunkers, på Kemmelbjerget er der et fransk krigsmonument og og massegrave, der er overalt på almindelig kirkegårde og på krigskirkegårde utallige hvide britiske gravstene. Der er informationstavler og der er skabt sammenhæng mellem lokaliteterne og det historiske museum, dels for at informere turister, men i lige så høj grad for at skabe lokal identifikation for beboerne.

Indsatsen med at skabe lokalt tilhørsforhold og identifikation er et gennemgående træk i mange initiativer. Hver af de 8 landsbyer har et forsamlingshus, som fungerer som indbyggernes kulturcenter og turistkontor, hver landsby har en central plads med legeplads, bålplads og borde og bænke, det er vokset op nedefra og forældrene har medvirket til at bygge legepladserne og små huse, hvor man kan opholde sig i tørvejr, hvis det regner. Ved de centrale mødesteder er der desuden plancher med historiske oplysninger om det pågældende sted og en stor planche med alle bevaringsværdige bygninger. Det sidste er opstået ved at forskellige interesserede beboere har fotograferet alle bygningerne og kommunen betalte derefter kyndige til at prioritere og vurdere bevaringsværdien af de enkelte bygninger.

Området har såkaldte "slow roads", altså stier for langsom trafik.

Der er ingen ungdomsuddannelse i området i regionen kaldt Flanders Fields country eller Westhoek. Med støtte fra den lokale LAG var der oprettet et projekt for at bremse at mange unge forlader området for uddannelse og kommer ikke tilbage. Der er oprettet ungdomsråd i hver landsby, desuden er der lavet en hjemmeside med ungdomsrådgivning, hvor det er lokale unge rådgivere, der efter oplæring står for rådgivning. Der er oprettet en hjemmeside med job til højtuddannede i Westhoek. Der afholdes en årlig festival med musik, teater, dans og video arrangeret af unge for unge.

Vi besøgte forskellige eksempler på udvikling i landsbyer. Dranouter er en landsby med 680 indbyggere, her afholdes stor festival "Folk in Dranouter". Det startede for 37 år siden med en mindre follkemusikfestival. En kendt folkesanger, Alfred, var blevet gift med en lokal kvinde, han organiserede og mange lokale frivillige hjælpere kom til. Efter 7 år gav Alfred op og en non-profit organisation dannedes for at fortsætte. Musikken ændredes med tiden og festival voksede fra 600 deltagere første år til ca 100.000 deltager over 3 dage. Festivalen ejer noget jord og lejer resten. Nogle af pengene herfra er brugt til bygning af et musikcenter med cafe og koncertsal. Desuden er der skabt økonomisk aktivitet i området, der er således i den lille landsby: 3 cafe`r, 1 restaurant, 1 bager og en slagter. Der er skabt mange nye arbejdspladser og den lille landsby, Dranouter, er kendt i hele Belgien.

Lokal mad ekspres er et andet eksempel på alternativ udvikling i landområdet. 11 landmænd har slået sig sammen om et tilbud af forskellige specialiteter, som sjældne urter og lokale specialiteter. En gang ugentligt kan butikker, restaurant`er og andre bestille varer, der leveres ved døren.

Grøn omsorg eller Care Farm, handler om at handicappede og andre med særlige behov kan komme i pleje på et landbrug for kortere eller længere tid. I 2005 besluttede det flamske parlament omstændigheder omkring "care farming". Det betyder, at det er et tilbud til folk, der ikke kan påtage sig almindeligt arbejde, og at det arbejde de udfører på gården betragtes som "frivilligt" arbejde, dvs de får ikke løn men er på pension eller anden ydelse. Betingelsen for at blive Care Farmer er at man er over 40% af ens indtægt kommer fra landbruget. Brugerne, landmanden og sociale myndigheder afgør sammen omfanget og længden af ophold på care farm. Erfaringer er, at brugerne er glade for at føle sig "nyttige" og befinde sig i "normale" omgivelser. Brugerne er unge utilpassede, voksne handicappede, det er vigtigt, at alle skal være motiverede. Ud af 25.000 landbrug i Flandern er der 5-600 care farms.

Bondegårdsferie er en udvikling, der også er kendt i Danmark, men de landbrug, vi besøgte havde en kombination af almindeligt landbrug, turistværelser, plads til fester eller mindre konferencer og var care farm.

Kort fra jord til bord, Het Lindebos; var en af de gårde med alternativ udvikling, vi så. Historien var, at de i 1984 overtog konens forældres gård med opfedning af grise og belgiske køer. I 1995 faldt priserne på grise og alle sagde at eneste vej ud af krisen var ekspansion. Det ville de ikke, fordi det ville kræve store lån og opkøb af mere jord. I stedet søgte de andre veje. De åbnede en gårdbutik for folk, der var interesseret i at vide hvor deres fødevarer kom fra og god kvalitet. I begyndelsen kom bestillingerne telefonisk. De producerer selv pateer, pølser, skinke og specialpålæg. I en nærliggende større by Iepres er der dannet en gruppe, local-food-teams, på 20-30 familier, de har et mindre lokale i byen hvortil alle varer leveres. Forbrugerne har aftaler med flere lokale producenter, således at de får ost, brød, juice og kød. Bestillinger foregår i dag på computer. Konen fortalte, at de i dag kan afsætte alt, hvad de producerer i gårdbutikken, til forbrugergruppen og til et lokalt plejehjem. De er nu mere uafhængige af verdensmarkedsprisernes bevægelser op og ned. De har mere arbejde end da de havde konventionelt landbrug, men de har større arbejdsglæde, fordi de møder forbrugerne direkte og får ros og ris for nye produkter.

Vi mødte forskellige former for netværk af forbrugere der dels ønsker at støtte bæredygtigt landbrug, dels ønsker så kort vej fra jord til bord som muligt, som ovennævnte local-food-team. Der er en landsdækkende organisation af disse netværk. I community supported agriculture er ideen, at det at købe mad skal være en oplevelse og forbrugerne tager selv del i dyrkning eller høst. De familier, der ønsker at være med betaler f.eks. 200 euro pr år pr voksen, det giver ret til hver den sidste lørdag i måneden at komme på gården og tage del i arbejdet. Det er navnlig børnefamilier, der tager del. Mængden regulerer sig selv, i starten tager folk for meget, men opdager, at de ikke kan spise det, før det er for gammelt.

En hel tredje måde at skabe udvikling i landområder er at udvikle noget sammen med friluftsorganisationer eller firmaer, der arrangerer friluftsaktiviteter og ferier, hvor det at være på landet er en del af oplevelsen.

Det sted, Den Blinken, hvor vi boede, havde stort set alle former for alternativ udvikling. De havde nyrenoverede feriepension, de havde 4 heste, høns og 2 grise. Dyrene mest for turisterne, medens de var med i en lokal gruppe af producenter, local food express, om levering af varer til restauranter og butikker, deres produkt var sjældne urter, som de dels solgte friske og dels tørrede til madlavning og the. De fungerede også som care farm for unge med problemer. Og så havde de planer om at åbne et lille the cafe med egne produkter.

Nogle af omtalte udviklingstendenser er kendt på Djursland, men jeg har ikke kendskab til så gennemført og gennemtænkt en politik for bæredygtig udvikling på landet.

Danmark har meget mere plads til natur end Belgien, hvor der er en befolkningstæthed på 355 medens Danmark har 128 indbyggere pr km2, men vi behøver en sammenhængende politik for, hvad vi vil med landområderne. Hvis vi plastrer til med sommerhuse og grisefarme, er der mindre natur, hvis der ingen arbejdspladser er, så flytter folk.

6. juli 2011, Administrator