Velkommen til LivøFerie 2018

Her kan du læse mere om LivøFerie 2018. Der er informationer til både dig, som er ny, men også til dig, som er kommet på LivøFerie mange gange.

  1. Til dig, der skal på Livø for første gang

  2. Hvad er nyt i år i forhold til de tidligere år?

  3. Uge 29: Ugens program - hvad skal der ske?

  4. Uge 30: Ugens program - hvad skal der ske?

  5. Transport: Fællesbussen og Livø-færgen

  6. Gæster på LivøFerie

  7. Bestilling af linned, dyner, puder, soveposer m.v.

  8. Adresser og telefonnumre

021 Børn Ungdom Natur Hus

 

Til dig, der skal på Livø for første gang

Ugens forløb
Du ankommer til Livø lørdag eftermiddag. Vi går i fælles flok fra færgen og op til "byen". Her kan du henvende dig til ugekoordinatorerne i hus nr. 1 angående indkvartering.

Kl. 17:00 mødes alle deltagerne i Kirken, som er lejrens største forsamlingssted. Her byder ugekoordinatorerne velkommen, og du vil møde ugens undervisere og børnepasserne. Efter mødet tildeles nye deltagere kontaktpersoner, som vil sørge for at du finder dig godt til rette på øen.

Søndag starter studiekredsene kl. 09:30, så forældre med mindre børn kan følge dem i børnelejren. Fra mandag til fredag starter studiekredsene kl. 09:00 og slutter cirka 12:40.

Fester
I løbet af ugen vil der være forskellige festlige arrangementer. Ofte en temafest, men da temaet bestemmes af lejrens festudvalg i løbet af ugen, kan vi ikke komme med detaljer. Vi har blot noteret os, at en del nye har sagt ”havde vi vidst det, havde vi taget en pæn kjole, flere tørklæder, piratbukser eller et bastskørt med”.

Aktiviteter og foredrag
I løbet af ugen bliver der arrangeret mange aktiviteter. Ofte så mange at det kan være svært at nå det hele. Det kan være fodboldturnering, petanqueturnering, bålaften, vandreture, sangaften osv.

Der vil også være workshops og foredrag. Se mere herunder for den enkelte uge.

Ugekoordinatorerne
Ugekoordinatorerne holder til i hus 1 og er dem, der sørger for at lave program for ugen. Det er dem, du skal snakke med, hvis du mangler noget under dit ophold eller har spørgsmål. Det er også ugekoordinatorerne, der står for indkvartering.

Husene og teltpladsen
Husene er store med forskellige størrelser af værelser, badefaciliteter, køkken og stue. Livø er dog ikke et sted, hvor man befinder sig inden døre ret længe ad gangen. I sol og regn byder øen på fantastiske oplevelser og mennesker, så automatisk søger vi udendørs. Der er plads til cirka 40 personer i hvert hus, og vi fordeler værelserne, så godt vi kan. Det lykkes stort set altid, at gøre folk tilfredse. Og så kan vi ligeså godt sige det med det samme: Der er ingen sengelamper!

Sover du på teltpladsen? Så er dit samlingssted Kirken. Det er her, du vil spise alle dine måltider. På teltpladsen er der badefaciliteter. Bemærk, at det koster 5-10 kr. pr. brusebad. Mønter kan veksles ved købmanden.

Tjanser
I løbet af ugen vil du have 1-2 rengøringstjanser i det hus, du bor i, eller i Kirken, hvis du sover på teltpladsen. Nogle af rengøringstjanserne er oprydning efter festerne. Det lyder måske som hårdt arbejde. Men det er en ganske hyggelige måde at være sammen med de andre deltagere på. Tjanserne fordeles den første aften efter aftensmaden i fællesskab med dem, du bor i hus med.

Købmanden
Alle store måltider er inkluderet i prisen. Men skal du have snacks undervejs, så kan du købe det hos købmanden. Her kan du købe øl, sodavand, is, slik og souvenirs, samt hæve penge. Der er også en lille café tilknyttet.

Sørg dog for at have diverse toiletartikler, medicin, bleer til børnene osv. med hjemmefra, da det kan være svært at skaffe på øen.

Øens natur
Øen er fredet. Dvs. der ikke kan tages biler med over med færgen. Du må heller ikke medbringe din hund.

Vi skal passe på naturen. Sørg derfor altid for at samle affald op efter dig eller hvis du ser noget flyde i naturen. På Livø er der en salamandersø. Salamanderne er fredede.

Jan Frederik 16

Huse _livø

 

Hvad er nyt i år i forhold til de tidligere år?

Forholdsvist nye forpagtere
Jesper og Ulla overtog forpagtningen på Livø sidste år. Med de nye forpagtere er der sket ændringer i forhold til sortimentet og indretningen i købmanden, og der er kommet nyt inventar i husene. Jesper og Ulla vil, ligesom i 2017, stå for alle ugens måltider. I kan læse mere om Livø Fericenter og de nye forpagtere på deres Facebook-side.

Al mad er inkluderet
Vi er rigtig glade for igen i år at kunne tilbyde dig et ophold med al mad inkluderet. Dvs. du ikke selv skal lave mad i løbet af ugen, købe ind og så videre. Det er god mad inspireret af øens historie - og dertil lækkert, friskbagt brød!

Medbringer du selv dyne eller sovepose?
Sover du i hus og har du selv dyne eller sovepose med hjemmefra, så husk lige et lagen! Så holder de nye madrasser på øen sig meget bedre.

Uge 29: Ugens program - hvad skal der ske?

Når undervisningen er forbi kan du vælge at benytte øens smukke natur, selv tage initiativ til aktiviteter, deltage i sportsturneringer og meget andet. I uge 29 kan du desuden se frem til:

Debat
Politisk debatoplæg ved Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF. Karsten vil lægge op til diskussion om hvordan venstrefløjen bliver lønarbejdernes naturlige førstevalg.

Workshop
Tryk på T-shirts. Underviser på naturholdet, Hanne Madsen, vil vise dig hvordan du kan lave dine egne flotte tryk. Tag gamle eller nye (men vaskede) T-shirts eller andre tekstiler med!

Uge 30: Ugens program - hvad skal der ske?

Når undervisningen er forbi kan du vælge at benytte øens smukke natur, selv tage initiativ til aktiviteter, deltage i sportsturneringer og meget andet. I uge 30 kan du desuden se frem til:

Debat
Politisk debatoplæg ved Pia Olsen Dyhr, formand for SF. Pia vil tale om dansk politik generelt. Hvad sker der efter næste valg? Perspektiver og analyse.

Ugeprogram 14853021_10210849821312041_6232273224183670081_o

 

Transport: Fællesbussen og Livø-færgen

Fællesbussen

Fællesbusplan 2018

Turen mellem Hobro Station og Rønbjerg Havn tager ca. 1 time. Bussen holder lige bag stationsbygningen. Det er vigtigt, at bussen kører så den når Livø-færgen, så sørg derfor at planlægge efter at komme til tiden! Ring til buskoordinatorerne hvis du alligevel bliver forsinket.

Buskoordinator, Uge 29: Marianne Le Dous, tlf. 42444642
Buskoordinator, Uge 30: Morten Olsen, tlf. 30703376

Billetter til bussen: Medbring den tilmeldingsbekræftelse du har fået på mail, da denne gælder som din busbillet og færgebillet. Den kan være printet ud eller på din smartphone eller tablet.

Hvis du ikke er tilmeldt bustransport, men alligevel ønsker at være det, skal du snarest muligt kontakte SFOF (sfof@sfof.dk) for at høre, om der er ledige pladser. Hvis der er ledige pladser i bussen hjem fra Livø, sælges disse af ugekoordinatorerne på øen (110 kr. pr. voksen, 65 kr. pr. barn 4-14 år).

NB: Bemærk, at der er sporarbejde på togstrækningen sydfra mod Hobro. Det betyder desværre, at du risikerer at skulle skifte til togbus undervejs. Hold dig opdateret på www.rejseplanen.dk.

Anden bustransport
Hvis man skal til og fra Rønbjerg Havn på andre tidspunkter, er der mulighed for at benytte de offentlige busforbindelser. Bedste bud er bus 950X fra Aalborg til Rønbjerg Havn (kører også igennem Løgstør). Bussen kører flere gange dagligt på lørdage.

Til bilister
Du kan ikke tage bilen med på færgen, da Livø er en bilfri ø. På Rønbjerg Havn er der udmærkede parkeringsforhold (parker på græsplænen fremfor på selve molen).

Færgetransport til og fra Livø
Din/jeres tilmeldingsbekræftelse gælder også som færgebillet. Derfor er det vigtigt, at du/I har printet den og medbringer den (hver især, hvis I ikke rejser sammen). I kan også medbringe bekræftelsen på jeres smartphones. Der er reserveret plads på færgen til alle LivøFerie deltagere på forhånd.

Vi opfordrer til, at billister bruger færgeovergangen klokken 13:30 fra Rønbjerg Havn på udrejsen og klokken 10:00 fra Livø på hjemrejsen. Dette er for at sikre, at der bliver plads til deltagerne med fællesbussen på de senere afgange.

Færgeplanen kan ses på www.miniline.dk

Færge Farvel 2 Uge 1 Natur Solnedgang Smuk Livø

 

Gæster på LivøFerie

Du skal være velkommen til at invitere gæster til Livø.

Gæstepriser pr. døgn 2018        Hus             Telt            
3-9 år  220 kr.  200 kr.
10-17 år  340 kr.  300 kr.
Fra 18 år  400 kr.  350 kr.

Et gæstebesøg er defineret ved en varighed på max. 3 overnatninger. Gæster deltager ikke i studiekredse eller børneaktiviteter. Gæster meddeles direkte til ugekoordinatorer i god tid.

Ønsker gæsten at blive længere end 3 overnatninger, betales fuld deltagerpris og gæsten deltager i ugen på normale vilkår.

Priserne inkluderer en overnatning samt fuld forplejning. Ønsker gæsten ikke fuld forplejning, men selv sørger for sin mad, koster opholdet 250 kr. Ønsker gæsten kun aftensmad, koster opholdet 300 kr.

Bestilling af linned, dyner, puder, soveposer m.v.

Har du svært ved at slæbe luftmadressen eller soveposen med under armen? Så kan du leje det af Livø Feriecenter.

Priser 2018:

Luftmadras: 100 kr./uge

Sovepose: 125 kr./uge (inkl. vask)

Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, som kun gælder ved deltagelse i LivøFerie, skal du reservere på forhånd direkte hos Livø Feriecenter på tlf. 98 67 63 62 eller mail: livo@livo.dk.

Leje af linned og sengetøj
Hvis du skal bo i hus, kan du leje linned og sengetøj ved ankomst hos Livø Feriecenter. Bemærk at sover du med egen sovepose, så skal du også medbringe lagen, da levetiden på madrasserne dermed forlænges.

Priser 2018:

Dyne, hovedpude og sengelinned: 120 kr.

Dyne og hovedpude (hvis du selv har sengelinned med): 50 kr.

Håndklæde: 20 kr.

Der er en enkelt barneseng, der kan lejes ud. Denne skal forudbestilles på tlf. 98 67 63 62 eller mail: livo@livo.dk.

Linned og sengetøj hentes og betales ved ankomsten til Livø. Dette skal ikke forudbestilles.

Adresser og telefonnumre

Ugekoordinatorer
Hver uge er der nogle ugekoordinatorer, der har til opgave at sørge for den overordnede koordination af ugens aktiviteter. Det er ugekoordinatorerne, man henvender sig til, hvis der opstår problemer, mangler, sygdom og lign. i ugens løb.  Ugekoordinatorerne har kontor i hus 1 ved siden af Kirken.

Uge 29
Ole Kristiansen, 24 62 63 15/ole@faelleshave.dk
Rie Nielsen, 60 62 22 84/rie9elsen@gmail.com
Luise Vollesen, 25 73 22 84/luisevollesen@gmail.com

Uge 30
Anne Heisterberg, 20 64 31 34/anne@vikasku.dk
Trine Sandahl Als, 28 91 87 72/alstrine@gmail.com

Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF)
Sekretariatet: Fælledvej 12, 2200 København N
Tlf.: 22 63 84 44
E-mail: sfof@sfof.dk
Web: www.sfof.dk

Livø Feriecenter - Skippervej 10 - Livø - 9681 Ranum.
Forpagteren på Livø Feriecenter, Jesper Bergholdt, har en telefon på kontoret (tlf. 40 61 71 10).
 

Trekløver Henningolsen (5)